Hesterådgivningen
Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen
Hesterådgivningen

Hesterådgivningen
forside produkter log ind  Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Hesterådgivningen


Hesterådgivningen


SERVICES

Hestefagbogen
Grovfodermarked
Opstaldning
Kalender
Butikken
Videnscenter
Nyhedsbrev

RÅDGIVNING

Telefonrådgivning
Konsulentbesøg
Foderplaner
Grovfoderanalyser
Kurser
Specialkurser
Specialopgaver

OM OS

Kontakt os
Profil
Referencer
Vilkår
Fortrolighed
Tip en ven


Hesterådgivningen

Videnscenter - Søg i artikler og brevkasse

Hesterådgivningen Hesterådgivningen

ADFÆRD & GRUNDTRÆNING

AKTUELT

AVLEREN & STUTTERIET

HESTEEJEREN & HESTEEJENDOMMEN

HESTEVELFÆRD

KØREHESTEN

ON-LINE MARKEDSFØRING

RIDEHESTEN & PONYEN

UDSTYR & PLEJE af heste og udstyr

ØVRIGE

1 Fodring & Foderplaner til heste

10 Mentaltræning, Coaching mm.

11 Naturridning, Distance, Western, Voltigering

14 Hesteleksikon

4 Grovfoderproduktion, Mark & Maskiner

5 Hestens adfærd, Problemheste, Horsemanship

7 Islandske heste i avl og brug

8 Hesteracer, Ponyracer, Avlshingste & Historie

9 Lovgivning, Køb af hest & Forsikring

Fritekstsøgning:

Alle ord skal forekomme Mindst et ord skal forekomme

 

Transport af heste - Krav om autorisation og kursus for at køre med heste

Den 5. januar 2007 trådte en ny EU-forordning om dyretransporter i kraft. De nye regler indebærer, at mange hestefolk i løbet af 2007 skal på kursus, hvor de lærer at håndtere dyr i forbindelse med transport. Nye EU-regler for dyretransporter omfatter dog ikke hobby- og fritidsbrug.

Af: Landscentret Heste, Eric Clausen


Redaktionel kommentar fra HorseConsult: Der findes en nyere og mere opdateret tekst her.
____________________________


Den ny EU-forordning blev i hovedtræk præsenteret på Hestekongres 2007 i Fredericia:

Hvem er omfattet af de nye regler
Forordningen indebærer, at alle der beskæftiger sig med transport af hvirveldyr – i praksis heste, kvæg, får, geder, svin eller fjerkræ – i forbindelse med økonomisk virksomhed er omfattet og skal autoriseres hos Fødevarestyrelsen og erhverve sig et kompetencebevis.

Beviset dokumenterer deltagelse i et flerdageskursus i at transportere dyr på en måde, der tilgodeser dyrenes velfærd.

Kompetencebeviset skal være opnået inden 5. januar 2008. Dog er hverken kursernes indhold, kursusudbydere eller -tidspunkter lagt fast. Det følger senere fra Fødevarestyrelsen.

Uklar definition
Det springende punkt i de nye regler er, hvor mange der er nødt til at tage på kursus, for at blive autoriserede hestetransportører.

Definitionen af begrebet økonomisk virksomhed er nemlig ikke helt klar. Fødevarestyrelsen lader forstå, at det vil bero på en konkret stillingtagen i hvert enkelt tilfælde og i sidste instans kan ende med at skulle afgøres ved domstolene. Er der tale om en professionel træner, berider, erhvervsmæssig handel eller hingstestation, vil aktiviteten normalt være karakteriseret som økonomisk virksomhed.

Som tommelfingerregel for økonomisk virksomhed gælder, at det omfatter: Traditionelle transportvirksomheder, transport af dyr til salg, slagtning og avl. Hertil kommer udstillinger, kåringer, m.m., hvor dyrenes handelsværdi kan blive øget væsentligt, og/eller der kan forventes udbetalt store pengepræmier. Undtaget er derimod hobbybetonet transport, altså typisk privates transport af heste til dyrskue, kåring, udstilling, avlsarrangement, nationale ridestævner eller skovturs- og fritidsbrug.

Enkeltheste til væddeløb er ok
På hestekongressen var meldingen fra Fødevarestyrelsen desuden, at privates transport af en enkelt hest til slagtning, salg eller væddeløb som hovedregel anses for hobbybetonet transport og derfor er undtaget fra bestemmelserne for økonomisk virksomhed.

Ligeledes blev det slået fast, at private godt kan have tre følhopper, uden at det bliver betragtet som (økonomisk) stutterivirksomhed. Har man derimod 4 følhopper, vil stutteriet som hovedregel anses for økonomisk virksomhed og derfor kræve autorisation.

Endeligt blev det præciseret, at ridestævner kun er omfattet af autorisationsreglerne hvis det er internationale FEI-stævner.

Undtagelse fra kravet om autorisation
Følgende transporter er undtaget for kravet om autorisation:

  • Dyretransporter, der ikke finder sted i forbindelse med økonomisk virksomhed jvf. ovenfor
  • Transporter af dyr over en strækning på højst 65 km, regnet fra afgangssted til bestemmelsessted
  • Dyretransporter direkte til eller fra en dyrlægepraksis eller klinik efter samråd med en dyrlæge
  • Landbrugeres transport af dyr i egne køretøjer såfremt de geografiske forhold nødvendiggør transport til sæsonbestemt græsningsskift, dog højst 50 km fra deres bedrift


Krav til køretøjernes indretning og krav om strøelse
I transportforordningen bliver der stillet krav til transportmidlernes indretning og transportpraksis. Der bliver opstillet en række generelle krav til, at køretøjerne skal være indrettet så dyrene ikke kommer til skade, og dyrenes sikkerhed skal tilgodeses, ligesom der bliver stillet krav til at gulvene skal være skridsikre og gulvenes overflade skal begrænse udslip af gødning og urin. Yderligere er der krav om, at der skal være passende med strøelse i transportmidlet.

På hestekongressen var meldingen fra Fødevarestyrelsen desuden, at der skal lægges særlig vægt på følgende i transportforordningen:

  • Rampehældning. Hældningsgraden på ramper for heste må ikke overstige en vinkel på 20 grader
  • I transportmidlet skal der være en indvendig længde på mindst mankehøjden x1,5 m. For en hest med stangmål på 1,65 m betyder det altså, at en trailer skal have en indvendig længde på 1,65 m x 1,5 = 2,48 m
  • Heste skal transporteres i individuelle båse bortset fra hopper, der må transporteres sammen med deres føl
  • Dyrene skal med passende mellemrum tilbydes vand og foder
  • Pålæsnings- og aflæsningsfaciliteter må først og fremmest ikke være glatte og skal være monteret med sidebeskyttelse


Korte eller lange transporter
Transportforordningen skelner endvidere mellem korte og lange transporter. Korte transporter er transporter på højest 8 timers varighed. Lange transporter er transporter, der varer mere end 8 timer.

Man skal være opmærksom på, at forordningen specificerer yderligere krav til bl.a. tagkonstruktion, vandforsyningsanlæg og ventilationssystem, når det drejer sig om lange transporter.

Husk de nødvendige dokumenter!
Transport af dyr må kun finde sted, hvis der i transportmidlet medbringes dokumenter der oplyser om følgende:

  • Dyrenes oprindelse og ejer
  • Afgangssted
  • Afgangsdato – og klokkeslæt
  • Planlagt bestemmelsessted
  • Transportens forventede varighed


Hvor søger man autorisation?
Man søger autorisation hos den lokale fødevareregion. Der opkræves et gebyr for udstedelse af autorisation på hhv. 2.171,- kr. (transporter under 8 timer) og 3.005,- kr. (transporter over 8 timer).

Lovgivningen
De relevante bekendtgørelser samt transportforordningen og vejledning til denne kan læses eller downloades ved klik på nedenstående link:

Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport

Bekendtgørelse om uddannelse i transport af dyr

Vejledning i Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport

Kilde: Landscentret Heste, Eric Clausen

 


Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.



Hesterådgivningen

Nyhedsbrev

Fra Kalenderen

7/11/2010
Hubertusjagt i Dyrehaven, Sportsrideklubben, København
25/9/2010
FEI World Equestrian Games, Kentucky
7/8/2011
VM 2011 for islandske heste i Østrig 1.-7. august 2011
6/11/2011
Hubertusjagt i Dyrehaven, Sportsrideklubben, København

Fra Hestefagbogen

Pæle - trykimprægnerede træpæle
Møllegårdens Dyretilbehør
Græsfold - omlægning
Port - stald, galvaniseret
Rovfluen ApS.

Fra Videnscentret

FEI: Rollkur/hyperflexion forbudt, 'low, deep and round' tilladt. Tvang eller tillært hjælpeløshed?
Dansk Sports Pony - DSP
Ligningsvejledningen - hvad betyder den for økonomien i dit hestehold?
Koldblod
Ærtehalm



 
Hesterådgivningen
HorseConsult/Hesterådgivningen
Skovhøj - Ingelstrupvej 5 - DK-4682 Tureby
Tlf. +45 56 28 28 57 - Mobil +45 22 42 44 86
E-mail: post@hesteraadgivningen.dk - www.hesteraadgivningen.dk

Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen