LUKKET FOR TILMELDING
Før mennesket begyndte at drive landbrug, levede hestene som steppedyr i mindre flokke. Der fandtes naturligt læ, og hestene kunne vælge mellem årstidens planter og urter. Idag er datidens sletter blevet til kultiverede marker, hvor mangfoldigheden i dyre- og plantelivet er kraftigt reduceret.
De dyrkede arealer betyder, at hestefoldene bliver mindre og mindre, og at hestene ikke længere kan vælge mellem årstidens planter og urter. Men måske kan Du bidrage til både at øge naturkvaliteten på din ejendom og samtidig få et rigere dyre- og planteliv?
Heste giver os følelsen af en ekstra dimension, hvor de bringer os tættere på naturen. Samtidig beriger de vores landskab. Hvor kun få kan nyde heste på stald, kan mange nyde heste på fold.
Få inspiration til, hvordan du skaber naturkvalitet på din ejendom og samtidig et mere naturligt uderum for dine heste:
- Hvordan så fortidens natur ud, og hvad skal der til for at skabe den igen?
- Hvordan kan folden blive et varieret spisekammer
- Hvordan kan du skabe læbælter, til gavn for heste og vildtet?
- Hvordan kan din jord bidrage til fremtidens mangfoldighed af dyr og planter?
- Hvordan kan marker, skov, sø, mose og åer inddrages?
- Hvilke muligheder er der for hhv. overdrev og enge dvs. højt og lavtliggende arealer?
- Hvordan kan heste fungere som naturplejere?
- Hvilke tilskudsmuligheder og regler er der?
Måske er der muligheder på din ejendom, du ikke har fået øje på endnu? Få præsenteret nogle muligheder på forskellige typer hesteejendomme hhv.:
- En landejendom under 2 hektar
- Et stutteri og landbrug på 20 hektar
- Et ridecenter på 6 hektar beliggende i randzonen mellem land og by
Underviser: Skov og landskabsingeniør, naturkonsulent Brian Gade-Larsen
Brian Gade-Larsen fra Prime Nature er en inspirerende ildsjæl, der arbejder for et rigere dyre- og planteliv i vores overkultiverede natur. Du kender måske allerede Brian Gade-Larsen fra TV’s DR1 ’Sådan ligger landet’ og DR2 ’Friland’.
TID & STED
Seminaret afholdes tirsdag den 27. april kl. 19.00-22.00 hos hos Aalborg Sportsrideklub, Dallvej 5, 9230 Svenstrup J - se kort. Gå til den "gamle" rytterstue i gavlen over den lille ridehal.
Kvittering skal medbringes og forevises ved indgangen.
VIP BONUS
Pris og bonus fremgår af tilmeldingsformularen herunder. Bonus udløses ved hurtig tilmelding, når du enten er:
A) Kunde hos HorseConsult (herunder at du har handlet i vores e-Butik indenfor det sidste år) eller
B) Medlem af Dyrenes Beskyttelse.
Bonus ydes, når flg. oplyses samtidig med tilmelding:
1) Order ID (fra køb i HorseConsults e-Butik),
2) Kundenr. (hos HorseConsult) eller
3) Medlemsnr. (hos Dyrenes Beskyttelse)
Bonus er ’personlig’ og kan ikke overdrages. Der ydes én bonus pr. seminar.
TILMELDING & BETALING
Tilmelding foregår via nedenstående skema. Udfyld én tilmelding for hver person, der deltager. Betaling sker med Dankort/VisaDankort og altid samtidig med tilmelding. Sidste frist for både tilmelding og betaling er 8 dage før afholdelsen.
Dagens andet spændende emne Folden & ridebanen; en god bund hele året! afholdes kl. 15.00-18.00. Deltag i begge emner og få middagen med i prisen.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Seminaret arrangeres af HorseConsult med deltagelse af cand. agro. Dorte Rebbe Schou. Se hele rækken af spændende seminarer på oversigten.
I prisen er inkluderet seminarmappe, deltagerbevis, let middag (kun ved deltagelse i begge emner), vand samt kaffe/te og kage. Øl og sodavand til maden er ikke inkluderet og kan købes.
Se vilkår for betaling og afbestilling her.
Vi besvarer gerne spørgsmål på tlf. 56 28 28 57 eller via mail.
|